Få Apple AirPods til 0,-, når du bestiller Fri tale med 500 GB data hos Oister.
Se tilbud her!

Opskrift: Sådan laver du klassiske æbleskiver (med kærnemælk og natron)

Er der noget mere lækkert end friskbagte æbleskiver? Æbleskiver er en dansk delikatesse, som har eksisteret i flere hundrede år. Her følger en nem og lækker opskrift på æbleskiver med kærnemælk og natron.

Æbleskiver er en ældgammel delikatesse, som primært består af pandekagedej, der er blevet bagt i en æbleskivepande. Æbleskiver med kærnemælk og natron skal nydes lune, og de serveres med tilbehør som flormelis og forskellige former for syltetøj.

Hvornår opstod æbleskiver?

Helt frem til 1700-tallet bestod æbleskiver tynde skiver af æbler, som blev vendt i mel og æg, hvorefter de blev stegt møre på en bande. Denne opskrift er ikke længere udbredt, men de findes stadig rundt omkring i landet.

Æbleskiver har med tiden udviklet sig til det, vi kender i dag – æbleskiver bestående af pandekagedej, som er bagt i en kugleform. De findes i forskellige afskygninger rundt omkring i verden, men det er altså kun i Danmark, de er kendt som æbleskiver.

Du kan finde den traditionelle opskrift på pandekager med øl på Gastroworld.dk, hvis du ikke ønsker at benytte dig af nedenstående opskrift på æbleskiver med kærnemælk og natron.

Ingredienser (30 æbleskiver)

  • 250 gram hvedemel
  • 2 æg
  • 4 dl kærnemælk
  • 1,5 spsk sukker
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  • Æggehviden piskes stiv
  • Pisk æggeblomme, kærnemælk, sukker og salt sammen.
  • Du tilsætter mel og natron, mens du pisker.
  • De stive æggehvider tilføres til sidst, hvorefter du pisker det sammen.
  • Tilføj fedtstof til æbleskivepanden, når den er godt varm.
  • Fyld hullerne op med ⅔ dej.
  • Vend dem, når de er bag på den ene side – her kan du bruge en strikkepind eller en gaffel.

Hvilket tilbehør egner sig til æbleskiver?

Æbleskiver bliver på traditionel vis serveret med flormelis, sukker og syltetøj, men det betyder ikke, at du ikke sagtens kan servere dem med andet tilbehør. Hvis du ønsker at servere dem med alternativt tilbehør, er blåbær, marcipan, tørret skinke og ost oplagte muligheder.

Du kan også bevæge dig mere i den traditionelle retning og servere dem med en tynd skive æble eller finthakkede æbler, som egner sig fantastisk til denne spise. Et stykke kogt æble går også godt som tilbehør til æbleskiver.

Både på Ærø og i Sønderjylland er det desuden ganske almindeligt at fylde sveskemos i æbleskiverne. Du kan også vælge at gå i en helt anden retning og servere tilbehør, som ikke er sødt til – eksempelvis ost, tomat, røget laks eller skinke. I så fald er det en god idé at undlade at putte for meget sukker i opskriften.